&tradition - Dansk design i topklasse


&tradition er et af de yngste store designfirmaer herhjemme, da de faktisk kun har 8 år på bagen. Men på trods af den unge alder, så har de formået at skabe et brand så stærkt, at de i dag er en af de helt store spillere på designscenen både herhjemme og i udlandet.

&tradition blev stiftet af Martin Kornbeck Hansen, som stadig i dag er direktør i firmaet. Udover Martin Kornbeck Hansen, ejes &tradition af Hay ægteparret Mette og Rolf og Bestseller direktør Troels Holck Povlsen, som købte en del af traditionen i 2016.

De gamle og de nye

De gamle og de nye

Firmaet producerer både gamle klassikere designet i ’50’erne, 60’erne og 70’erne, men samarbejder også med nye og upcoming designere, som står bag nogle af de nye lækre kollektioner. Både lamper og møbler er på programmet når &tradition folder sig ud, og firmaet stormer derudaf med vækst på alle parametre.

Firmaet samarbejder med nogle af de største designere indenfor møbel- og lampeverdenen lige nu, som blandt andet Space Copenhagen, Verner Panton, Sofie Reher, Arne Jacobsen, Sami Kallo og Samuel Wilkinson.

&tradition står for moderne og gennemført god stil, og i stil med den nordiske designkultur, hvor form og funktion hænger sammen og det vigtigste er at møblet eller lampen er lavet for at blive brugt.

Flowerpot

Flowerpot

En af de helt store succeser er Flowerpot lampen, designet af Verner Panton, og i dag produceret af &tradition. Lampen kommer i et stort udvalg af farver og både som bordlampe og pendel, og står i utallige hjem rundt omkring i Danmark og resten af verden.

Lampen er inspireret af Flower Power bevægelsen i 60’erne og 70’erne, og med de to modsatrettede skærme, giver lampen et super flot og behageligt lys.











Milk

Milk

En anden skøn lampe fra &tradition er Milk  – Designet af Kasper Rønn og Jonas Bjerre-Poulsen, og navnet kommer af, at lampen ligner en mælkeskammel med de små buttede ben. Selve kroppen er i opalt glas, og giver et super godt og hyggeligt lys.  










Klar til fremtiden

&tradition udvider hele tiden med nye og spændende kollektioner, så fremtiden ser lys ud for det københavner-baserede firma og vi glæder os til at se hvilke lamper de kommer frem med de kommende år.

Hvis du vil se mere til de skønne &tradition lamper finder du dem her!