Designikon får nye farver

Designikon får nye farver

Designikon får nye farver

Den ikoniske lampe, FlowerPot fra 1968, følger tidens trends og lanceres i 6 nye 2016-farver.

Et objekt kan ikke blive et designikon, før det har bestået testen af tid og herved optræde helt naturligt i forskellige sammenhænge – noget der giver den en symbolsk aura. For det er lige præcis hvad FlowerPot har.  
Flower power

Flower power

Året er 1968; Et studenteroprør startet i Paris udspiller sig på Københavns Universitet, The Beatles udgiver ”The White Album”, hippiebevægelsen med deres ”make love, not war” er på det højeste, og designeren Verner Panton formgiver lampen FlowerPot.

I tråd med en tid fyldt af farver og bløde former skabte danske Verner Panton en lampen som hyldest til Flower power-generationen. Lampen får navnet FlowerPot og er 2 semicirkulære metalskærmen i forskellige størrelser, hvoraf den mindste indfanger lyskilden. Lampen var i første omgang tiltænkt restaurationsbranchen og særudstillinger, men den farverige lampe fandt hurtig vej til private hjem.




Verner Panton

Verner Panton

FlowerPot repræsenterer essensen af Verner Pantons designunivers.

Panton var designprotegé af Poul Henningsen, der blandt andet er kendt for de smukke PH lamper. Panton startede sin designkarriere med at tegne møbler, og var manden bag de første skitser til Arne Jakobsens Myren stol.
Pantons designs fra 1960erne er arketyper for en designperiode, der var kendt for buede og bløde former, masser af skarpe farver og farvet plastic. Disse tendenser følger mange af Pantons designs op gennem 60erne og 70erne, hvor flere af Pantons designs i dag er klassikere.
New Look

New Look

Selvom FlowerPot snart har 50 år på bagen, så er farverne og modellerne gennem årene blevet nytænkt.
Seneste skud på stammen er 6 nye, blanke farver som kombinerer lampens legendariske silhuet med 2016-tidsånden. Farverne spænder fra lyse til mørke nuancer; Mustard, Beige Red, Grey Beige, Deep Red, Dark Green og Black Blue.

Da Flowerpot har et stilrent design og fås i flere farver, kan lampen nemt mikses ind i både den moderne og den klassiske indretningsstil.