Flos - Italiensk kvalitet i topklasse!

Flos er et Italiensk mærke, som står for høj kvalitet og innovativt design. ’Flos’ betyder faktisk blomst på latin, og hele virksomheden blomstrede op i 1962 i den italienske by, Merano. Flos blev grundlagt af Dino Gavina og Cesare Cassina, og efter nogle tidligere forsøg på møbeldesign, fandt de ud af at det var belysning de ville satse på.

Nye lokaler og fuld fart fremad

Nye lokaler og fuld fart fremad

Firmaet flyttede lokaler til det industrielle område i Brescia, og her fik kreativiteten virkelig lov til at udfolde sig.

Designere som Tobia Scarpa, Castiglioni Brødrene og Pier Giacomi begyndte så småt at samarbejde med Flos, og det hele startede med den ikoniske lampe Fantasma og Viscontea, som dengang og nu er en helt speciel lampe opbygget af en stålkonstuktion, som påføres en harpiks lignende overflade, som skaber det spindelvævsagtige net udenom lampen.

Flere designere kommer til

Flere designere kommer til

I løbet af 60’erne blev Flos en etableret spiller på den italienske lampescene, og lamper som Arco, Snoopy og Jucker satte for alvor Flos på verdenskortet og lamperne er stadig populære den dag i dag.

I 1972 blev flere Flos lamper udstillet på Moma – Museum of Modern Art i New York - og dette var for alvor blåstemplingen af Flos’ bidrag til både kunst, design og høj kvalitet.

I løbet af 80’erne kom flere spændende designere til og især Philippe Starck fik stor betydning for Flos, og er manden bag både Gun, Romeo Moon, Miss K, K-Tribe og AK47, som er nogle af Flos’ bedst solgte lamper. En af hans tidlige lamper – Miss Sissy – var en af de første små og lette lamper, som solgte over 8000 eksemplarer i de første 10 dage efter lanceringen.

Klar til fremtiden

Omkring årtusindeskiftet kom der fokus på LED-belysning, og her var Flos selvfølgelig også med fra starten til at udvikle og designe ny belysning.

Flos fortsætter med at udvikle sig, og selvom firmaet har en del år på bagen, er der stadig fuld fokus på udvikling og nye ideer. Flos samarbejder med up-coming designere som Konstantin Grcic og Nendo, og med respekt for Flos’ traditioner og høje krav om kvalitet, er de med til fortsat at skabe smukke og innovative lamper for Flos.

Flos fortsætter derudaf i fuld fart, og vil med garanti også i fremtiden være en af de helt store spillere på lampescenen, både i hjemlandet Italien, i Danmark og i resten af verden.