Le Klint - Made in Denmark


Le Klint har siden 1943 været en af de mest populære lampeproducenter i Danmark. Den klassiske Le klint foldeteknik er som den altid har været, og udføres på fabrikken i Odense.

Og lige præcis med fabrikken i Odense adskiller Le Klint sig også, for al produktion forgår stadig i Danmark, og intet er udliciteret til Kina eller andre eksotiske steder - Le Klint er dansk og sådan bliver det ved med at være!


Familievirksomheden Le Klint

Familievirksomheden Le Klint

Le Klint blev stiftet af i begyndelsen af 1900-tallet, hvor ingeniør og arkitekt P.V. Jensen-Klint foldede sin første plisserede lampeskærm, da han manglede en afskærmning til en petroleumslampe, som han havde designet.

Sønnerne Tage og Kaare Klint blev grebet af familiens folderier, og det var Tage der gjorde det til en reel forretning i 1943. Det var også ham der opfandt gribekraven, som gør Le Klint skærmene til noget unikt.

Ligeledes i 1943 designede den anden søn Kaare Klint en lampe, som stadig i dag er meget populær, nemlig Frugtlygten. Denne lampe indgik i Le Klints logo dengang, og var firmaets ryggrad. I 1943 åbnede Le Klint også en butik i København, som blev indrettet med møbler tegnet af Kaare Klint og bestyret af Tage Klints datter, Lise Charlotte Klint.


Godt håndværk

Godt håndværk

I 1953 blev firmaet overtaget af Tage Klints søn, Jan Klint, som bragte firmaet ind i den moderne tid! I 1972 etablerede Jan Klint en fond, som skulle varetage medarbejdernes interesser, og som i dag uddeler legater til unge arkitekter og designere.

Alle lamper er folder i hånden af de såkaldte ”foldepiger” på fabrikken i Odense, og det tager flere år inden de mestrer de avancerede foldeteknikker, som bliver til smukke Le Klint lamper og skærme.

Nye kræfter ved roret

Nye kræfter ved roret

I dag hedder direktøren Kim Weckstrøm Jensen, og er en visionær mand hentet ind fra en fortid blandt andet i forsvaret. Han er styrmanden, som skal føre Le Klint gamle traditioner ind i nutiden, og stadigvæk fastholde Le Klint som en af de helt store lampebrands i Danmark og også gerne resten af verden.

Senest er den nye kollektion Arc blevet lanceret. De skønne lamper er designet af Nanna Neergaard og Marie Hesseldahl, som tilsammen udgør det nystartede Manér Studio. Lampe-serien er inspireret af hvælvingerne i Grundtvigs Kirken i København, som faktisk er tegnet af P.V. Jensen-Klint.


Succesen fortsætter

Le Klint er som Le Klint altid har været, men samtidig forsøger de at modernisere sig selv og sikre sig, at Le Klint lamper også hænger i de unge og moderne hjem i dag.

Med kollektioner som Arc, Carronade, Lamella og Caché, skal Le Klint nok forblive en stor succes!