Lightyears hedder nu Fritz Hansen

Det populære lampebrand Lightyears er kommet under vingerne på et af Danmarks stærkeste brands – Fritz Hansen. Fritz Hansen er et eksklusivt designbrand, som blev grundlagt i Danmark i 1872. Fritz Hansens kollektion består af en lang række møbelikoner, som er kendt i hele verden, designet af nogle af Danmarks allerstørste designere og arkitekter.

I deres kollektion findes Arne Jacobsens ikoniske loungestole Svanen og Ægget, samt den populære skalstole Serie 7. Her finder du også Poul Kjærholms mesterværker, PK22 loungestolen og PK80 daybed.

Alle er designet i 1950erne og internationalt kendt som ”Danish Modern”-møbler.

Lightyears skifter navn

Siden 2015 har Lightyears været en del af Fritz Hansen, men først i 2019 ændredes navnet på alle Lightyears produkterne til Fritz Hansen.
Fritz Hansen Lighting udvikler og producerer lamper i høj kvalitet i samarbejde med nogle af verdens førende designere og arkitekter.

Den moderne lampekollektion som Lightyears har tilført til Fritz Hansen passer perfekt til Fritz Hansens vision om at skabe udsøgt håndværk i god kvalitet, og ikke mindst deres vision om at skabe tidløst design.

Med en fusion imellem to stærke brands når Fritz Hansens deres ambition om at blive en nichevirksomhed i den absolutte elite inden for design, luksus og livstil.

Hele det populære lampesortiment fra Lightyears fortsætter hos Fritz Hansen


Caravaggio hos Fritz Hansen

Caravaggio hos Fritz Hansen

Lightyears absolutte bestseller er den populære Caravaggio lampeserie designet af Cecilie Manz. En nutidig og klassisk lampeserie, som går helt i tråd med Fritz Hansens filosofi om tidløst design.

Caravaggio er den du kender, blot med et nyt mærke/logo, som nu er Fritz Hansen

Men det er ikke kun Caravaggio, der følger med i dette mærkeskifte. Hele sortimentet som vi kender fra Lightyears følger med.
I Lightyears sortiment findes også lamper, med en lang historie for eksempel de populære Orient pendler, som er designet af Jo Hammerborg og Concert pendlerne designet af dansk Jørn Utzon.

Se Cecilie Manz populære Caravaggio serie her
Orient – en gammel kending

Orient – en gammel kending

Den klassiske Orient pendel er designet af Jo Hammerborg i 1963. I 2013 relancerede Lightyears det velkendte design, som er lavet i de fineste materialer.

I dag er den populære pendel, som er lidt retro at finde i Fritz Hansens sortiment.

Læs mere om designperlen Orient her
Suspence et moderne strejf

Suspence et moderne strejf

Minimalistisk, tøndeformet og bare skøn i sin form.  Suspence er moderne i sit udtryk og sin form. GamFretesi designede Suspence i samarbejde med Lightyears.
De populære pendler er nu at finde hos Fritz Hansen.

Se hele udvalget af Suspence her
Fritz Hansen lamper

Fritz Hansen lamper

For Fritz Hansen er det ikke helt ukendt at arbejde med lamper. Den verdenskendte Kaiser Idell lampeserie er at finde hos Fritz Hansen. Et prisvindende designobjekt, hvor håndværk og finesse er en tydelig del af lampeseriens DNA.

Med tilføjelsen af alle Lightyears lamperne har Fritz Hansen nu et stort og spændende udvalg af designerlamper.

Se hele Fritz Hansen lampesortimentet her

En historie slutter

Her slutter historien for mærket Lightyears, men de smukke og moderne lamper, som de har været så kendt for lever videre i en ny spændende historie.
En historie, som så småt startede i 2015 men hvor spændingen for alvor tog fat i 2019 – vi glæder os til at følge historien på sin videre færd.