Louis Poulsen - Design og lys i verdensklasse


Louis Poulsen er den allerstørste indenfor designerlamper i Danmark, og deres lamper findes i et utal af hjem i Danmark og resten af verden. I 1924 skabte Poul Henningsen sin skelsættende Paris-lampe for Louis Poulsen og den måde, de designer på og former lys, kan spores direkte tilbage til hans syn på mulighederne inden for design og lys.

Louis Poulsen blev grundlagt i 1874, og er rodfæstet i den skandinaviske designtradition, hvor form følger funktion. Deres produkters funktion og design er skræddersyet til at afspejle og understøtte rytmen i det naturlige lys. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys.



Lys i høj kvalitet

Lys i høj kvalitet

Troen på passioneret håndværk er stor, og frembringelsen lys af høj kvalitet, og produkter, der ikke kun er en fryd for øjet, men også skaber et smukt lys er i højsædet.

I tæt samarbejde med designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Oki Sato, Louise Campbell og andre talenter har Louis Poulsen etableret sig som en af de vigtigste globale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning. Deres produkter trodser traditionelle produktkategorier og dækker både det professionelle og det private marked for belysning til indendørs og udendørs brug.





PH 2/1

PH 2/1

En af vores bedst solgte lamper er PH 2/1, som er medlem af 3-skærmsfamilien, der i dag tæller 20 lamper, heraf 3 til udendørs brug.

Poul Henningsen designede 3-skærmssystemet allerede i 1925-1926, hvor PH i samarbejde med Louis Poulsen tegnede de første lamper til en udstilling i Paris. Gennem hele sit liv søgte PH efter at skabe det helt rigtige blændfri lys, og rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger.

PH designede ikke kun en lampe, men et helt system, og der blev igennem årene produceret omkring tusind forskellige modeller.

PH5

PH5

En af de andre populære lamper fra Louis Poulsen er PH5. Poul Henningsen var banebrydende indenfor lysdesign og helligede det meste af sit liv til at beherske det elektriske lys.

Han designede sin verdensberømte PH 5 i 1958 som et modsvar til de løbende ændringer, som glødepæren undergik med hensyn til form og størrelse. Uanset hvordan lampen anbringes, og hvilken lyskilde der benyttes, er PH 5 fuldstændig blændfri.



En lampe til enhver smag

Om du er til det enkle, det anderledes eller bare en gennemført flot designlampe, finder du helt sikkert en lampe blandt vores store udvalg af Louis Poulsen produkter, som vi selvfølgelig er godkendte forhandlere af.

Louis Poulsen lamper er lamper for livet - Find dem her!