En moderne klassiker fylder 40 år

9. januar 2019
En moderne klassiker fylder 40 år
I 1979 skabte den danske designer Tom Stepp en serie af industrielle lamper for Cph Lighting. Detaljer som integreret afbryder og kipbar lyskilde gjorde sammen med det funktionelle og simple formsprog hurtigt serien meget populær. Både væglampen samt bord- og gulvlampen findes i dag på kontorer, hoteller og i private hjem verden over.

I år – 40 år efter Oblique-lamperne første gang så dagens lys – lanceres de nu i en helt ny udgave. En udgave hvor armaturet er i messing og hvor skærmen også har fået nye farver. Den nye opdatering betyder at lamperne får et mere varmt udtryk.

Oplev serien i messing og enten hvid, sort, petroleumsblå, flintgrå, olivengrøn eller teglrød her.