I 1874 blev en af de mest anerkendte virksomheder inden for belysning grundlagt; nemlig Louis Poulsen. Virksomheden og lamperne havde deres udspring i Danmark, men kan købes rundt om i hele verden.

Mange designere – ét princip

Louis Poulsen har samarbejdet med rigtig mange designere gennem tiden, både danske og udenlandske, og det har bragt utallige smukke lamper med sig. Det viser sig også ved, at nogle af kreationerne har opnået international berømmelse og endda vundet priser. Dog har alle Louis Poulsen lamper en fælles filosofi, som virksomheden også bygger på. En skandinavisk tankegang, hvor design og funktionalitet går hånd i hånd. Hvert enkelt af lampernes elementer skal have en funktion, men samtidig være med til at skabe lampens smukke æstetik.