VL38 Gulv - Hvid
Vilhelm Lauritzen (1894-1984), en af modernismens og funktionalismens største danske designere, tegnede i 1934 Radiohuset på Frederiksberg, der stod færdigopført i 1945. Vilhelm Lauritzen designede i samarbejde med Louis Poulsen alle lamperne til Radiohuset. Vilhelm Lauritzen var en mester i kunsten at forene materialer og lys, og han arbejdede hele sit liv på at videreudvikle og forbedre sine lamper, der indgik i perfekt harmoni med de bygninger, han tegnede.
VL38 Gulvlampe introduceres i forbindelse med VL38 serien, der endvidere består af en bord- og væglampe. Den er baseret på den originale bordlampe brugt i Radiohusets studier.
Det indstillelige lampehoved er organisk formet, hvidlakeret og skråt afskåret. Lampens arm er udført i messing. LED-lyskilden giver et præcist, nedadrettet lys, særdeles velegnet som arbejdslys og som generel behagelig belysning.
Udover VL38 serien er også den gamle Radiohuspendel blevet relanceret under navnet VL45 Radiohuspendel.
Lampen VL38 gulv er særdeles velegnet i stuen, som læselampe ved sofaen eller den bløde lænestol. Der er 2 lysniveauer som du kan vælge imellem og afbryderen er monteret på ledningen.