VL38 Væg Sort - Louis Poulsen

DKK 2.495,00
På lager om: 3-5 dage
Specifikationer
EAN:
5703411630259
Skærm:
Ø 135 mm
Materiale:
Aluminium & Messing
Lyskilde:
10W LED 2700 K, 40 lm
Farve:
Sort
Højde:
190 mm
Ledning:
3300 mm

VL38 Væglampe - Sort


VL38 Væglampe er en del af VL38-serien, der endvidere består af en bord- og gulvlampe. Den er baseret på den originale bordlampe brugt i Radiohusets studier siden 1945. Det indstillelige lampehoved er organisk formet, matlakeret og skråt afskåret. Lampens arm er udført i børstet messing. LED-lyskilden, der har to lysniveauer på hhv. 50 og 100%,  giver et præcist, nedadrettet lys, særdeles velegnet som arbejdslys og som generel behagelig belysning. Lampeskærmen kan vippes op og ned og drejes til siderne. Udover VL38-serien er også den gamle Radiohuspendel blevet relanceret under navnet VL45 Radiohuspendel.

Vilhelm Lauritzen (1894-1984), en af modernismens og funktionalismens største danske designere, tegnede i 1934 Radiohuset på Frederiksberg, der stod færdigopført i 1945. Vilhelm Lauritzen designede i samarbejde med Louis Poulsen alle lamperne til Radiohuset. Vilhelm Lauritzen var en mester i kunsten at forene materialer og lys, og han arbejdede hele sit liv på at videreudvikle og forbedre sine lamper, der indgik i perfekt harmoni med de bygninger, han tegnede.

Placer den klassiske væglampe ved sengen, og skab et elegant og luksuriøst udtryk i soveværelset. Med 2-trins dæmpet er den ideel som sengelampe, da den både kan bruges som hyggebelysning og læselampe.