En lækker lille djævel – Belid’s ikoniske Diablo udkommer i ny størrelse

2. juni 2021
En lækker lille djævel – Belid’s ikoniske Diablo udkommer i ny størrelse
I hjertet af den nordiske minimalisme ligger idéen om, at mindre ofte kan mere. Derfor fremstår den nyeste version af den ikoniske Belid lampe ”Diablo” med sin slankere 16,5 centimers talje som en naturlig udvikling af det imponerende originaldesign. Hvor den oprindelige Diablo pendel med sin imposante 50 centimeters diameter erobrede lokalet og kaprede øjet med sin sylespidse stil og stærke farver, lader den nye model i stedet sin elegance og stilmæssige selvsikkerhed tale for sig.

Den dynamiske effekt er stadig tydelig at se i kontrasten mellem de to modsatrettede buer øverst på lampen. Til gengæld er den overordnede æstetik blevet mere klassisk med blødere linjer og en mildere farvepalet. Lampen kommer i tre forskellige farvekombination med hver deres grad af kontrast til den ellers hvide overflade. Den mest klassiske er den kølige hvid og varmgrå model, mens den hvid og messing farvede lampe har en lun og livlig vitalitet boblende under overfladen. Vælger man den lille pendel i hvid og sort/rød får man den vildeste og mest dynamiske af de tre med de stærkeste konnotationer til den himmelstormende original.

Den lille pendel lægger i højere grad end sin stamfader op til kombinationen af flere pendler på linje henover køkkenbordet eller i stuen. Derved er der større potentiale til at udnytte den flotte harmoni, der kan opstå i rummet mellem lamperne. På trods af sit mindre fysiske omfang emmer lampen stadig af personlighed og giver ethvert hjem både moderne og klassisk et umiskendeligt touch af nordisk stil, som kun Belid kan.

Se de tre smukke Diablo Ø165 pendler her