Udsøgt design og håndværk – Se den nye Forget Me Not fra UMAGE her!

16. februar 2022
Udsøgt design og håndværk – Se den nye Forget Me Not fra UMAGE her!
”At gøre sig umage” betyder på godt dansk, at man anstrenger sig for at gøre sit allerbedste, og den devise er også det der driver danske UMAGE. Brandet bliver etableret tilbage i 2008 af grundlægger og kreativ chefudvikler, Søren Ravn Christensen, der blev inspireret af sin fars tidligere designs, og derfor ville han lave nye tidssvarende lamper, som skulle komme i samme flade indpakning, som en miljøvenlig løsning. UMAGE er derfor ikke bare et brand, der gør sig umage med deres designs, men også umage i forsøget på at mindske deres CO2-aftryk – hvor resultatet bliver mageløse designs med et bæredygtig touch. UMAGE designer derfor ikke møbler blot for designets skyld, de vil gøre en forskel for alle, og de arbejder derfor med formålet om, at designet skal tilføre ekstra værdi til verden, hvad enten det er funktionalitet, bæredygtighed eller en ny dimension af fleksibilitet.  

Forget Me Not



UMAGE er særdeles inspireret af naturen, da de mener, ”at den giver en følelse af friskhed, en følelse af ro og integrerer guddommelige farvepaletter, former og mønstre”, som de ønsker at bringe ind i folks hjem gennem naturlige materialer samt raffinerede former og farver. Her er resultatet blevet deres nyeste lampeseri, Forget Me Not, som er en række af udsøgte loftlamper, der ifølge designerne, Magnus Nero og Ingemar Jönsson, er inspireret af skønheden og finheden af forglemmigejblomsten.

Det harmoniske design indkapsler naturens kræfter, ved brugen af naturlige egetræsfiner og skandinaviske håndværk, der udmunder sig i organiske, bløde former, der giver følelsen af at have den skandinaviske natur med inde i hjemmet. Designet består af en lampeskærm, der er nydeligt formet som et kronblad, med en synlig pære i hvidt glas, som spreder et varmt, behageligt og blændfrit lys, der formår at skabe en hyggelig og afslappet stemning.

Det yndefulde og enkle design kan integreres i enhver boligindretning, og gør sig specielt godt i de moderne, minimalistiske og urban living inspirerede. Her kan det placeres alle steder i hjemmet, og da det kan fås i flere forskellige farver og størrelser, får du et hav af unikke belysnings- og indretningsmuligheder. Lamperne er yderst æstetiske, og fungerer derfor også som dekorative elementer til din indretning, både når de er tændte eller slukkede. Du kan med fordel skabe flotte og dynamiske klynger af lamperne i alle størrelser og farver, som med garanti vil skabe blikfang i din indretning!

Se hele den skønne Forget Me Not serie her