Ikonisk Verner Panton design kommer nu i flere farver // Se dem her

27. juli 2022
Ikonisk Verner Panton design kommer nu i flere farver // Se dem her
Den ikoniske danske designer Verner Panton mente, at farver altid skulle være en integreret del af design – og du kan derfor trygt ty til Panton, hvis du mangler lidt ekstra kant til din boligindretning. Det er derfor altid en kæmpe fornøjelse, når belysningsvirksomheden Verpanvælger at tilføje endnu flere farver til en elsket klassiker. I denne omgang er det Pantop designet, som du nu kan se frem til i Dusty Blue og Matt Terracotta.

Igennem sin karriere markerede Panton sig positivt som en innovativ og banebrydende designer, der ikke var bange for at tage modige valg i forhold til sine designs, hvilket også betød, at han i den grad var forud for sin tid. Dette er også blandt årsagerne til, at hans designs fortsat er blandt de mest eftertragtede hos både de ældre og nye generationer over hele verden, der genkender hans ekstraordinære portefølje som værende unik, bemærkelsesværdig og historisk.

Få Pantop i flere farver



Alle Verner Pantons designs har en enestående evne til at bringe glæden frem hos enhver, der enten bor med eller besøger det, takket være de unikke materialer, former og farver, der får dem til at adskille sig fra mængden. Pantop designet så første gang dagens lys i 1980’erne, og i dag er det præcis lige så interessant, relevant og elsket som dengang – og for os lampeentusiaster er det derfor også en kæmpe fornøjelse, at Verpan har valgt at udvide netop denne serie. I denne omgang er det farverne Dusty Blue og Matt Terracotta, der pryder serien, og med disse nydelige nuancer kan du aldrig gå galt i byen, da de ubesværet kan indgå i utallige farvekombinationer. De nye nuancer kan både fås som bordlampe, pendel og bærbar bordlampe, så du frit kan vælge præcis dén model, der matcher dit behov og din stil bedst.

Pryd dit hjem med et enestående designikon, der vil skabe beundring blandt dine gæster og glæde for dig og din familie.

Se alle de nye, flotte Pantop lamper i Dusty Blue og Matt Terracotta her