Frandsen Klassiker i ny, begrænset farve: Se Ball Pendel Limited Edition her!

12. januar 2023
Frandsen Klassiker i ny, begrænset farve: Se Ball Pendel Limited Edition her!
Det danske belysningsbrand Frandsen introducerer fire nye nuancer til populær lampeserie i begrænset antal.

Bubblegum, Brightly Blue, Banana Split og Get-Your-Greens hedder de flotte farver, som den populære Ball-lampe nu fås i. Lampen, som Frandsen grundlæggeren Benny Frandsen tegnede tilbage i 1968, har lige siden sin tilblivelse formået at holde sig relevant – og med de fire nye begrænsede farver formår den 55 årige lampe igen at stryge ind i den kollektive lampebevidsthed på ny.

Ball begyndte sin tilværelse som en karakteristisk væglampe, der ved hjælp af magneter kunne drejes og peges lige akkurat derhen, hvor man manglede lys, findes i dag som både gulvlampe, bordlampe, loftlampe og pendel – og det er pendelvarianten, der nu kommer i fire nye spændende nuancer.

Serien har altid været kendt for sine spændende farver, og derfor passer den nye limited lak perfekt ind i Ball-lampens ånd. Den kommer nu i følgende farver:

  • Banana Split - en vidunderlig og munter sommerlig farve, der leder tankerne over på rapsmarker i fuld flor, varme himmelstrøg og store isdesserter.

  • Brightly Blue - en kølig kulør, der minder om den, man ser, når man kigger udover havet med den blå himmel over sig.

  • Bubblegum - en blid lyserød nuance, der gør, at den smukke pendellampe minder om en stor tyggegummiboble!

  • Get-Your-Greens - En grøn lampe, der minder os om, at vi skal huske at spise vores grøntsager.

    Som altid fra fantastiske Frandsen kan du forvente formidabel belysning, der aldrig går af mode – og med en limited edition Ball-pendel får du en helt unik og særlig version af en klassisk lampe.

    Se alle fire varianter her!