Arne Jacobsen Bordlamper
Arne Jacobsen var en absolut ener, indenfor dansk arkitektur- og designhistorie. Han designede blandt andet den populære AJ Bordlampe, som i dag står som et designikon verden over. Den blev designet i 1957 i forbindelse med åbningen af SAS Royal Hotel (Radisson Blu) i 1960, og udgjorde en del af det totale designkoncept til hotellet. Takket være lampens asymmetriske lampeskærm, har lampen et let genkendeligt udseende. Det unikke formsprog giver lampen et tidløst udseende, der passer ind i enhver form for indretning – klassisk såvel som moderne.