Tag godt imod det nye mærke på vores webshop; det danske designbrand Mazo, der blev lanceret i foråret 2019, hvor deres første lampekollektion også blev præsenteret. Den japansk inspirerede
16PLUS serie blev oprindeligt designet i 1979 af den danske/japanske
Snorre Læssøe Stephensen. Efter a have studeret japansk brugskunst og japanske keramiktraditioner over en længere periode i Japan, designede han 16PLUS til en udstilling på Designmuseum Danmark.
Selvom det er mere end 40 år siden, lampeskærmen i benporcelæn fortsat aktuel i den moderne indretning. På grund af materialets styrke, kan benporcelæn laves tyndere end traditionelt porcelæn. På den måde får lampen et utrolig let og elegant udtryk, der samtidig tillader lyset at skinne gennem det tynde porcelæn – derved opnår man den hyggelige belysning i hjemmet, der fortsat er øget opmærksomhed på i den skandinaviske indretningsstil.
Kombineret med egetræ, opnår lampen et varmt nordisk look. Det formstøbte egetræ står som en robust kontrast til den ”sarte” porcelænsskærm og giver en smuk balance i det smukke design.
Udover en smuk lampekollektion, har Mazo de eksklusive rettigheder til at producere møbler, designet af Snorre Læssøe Stephensens far; arkitekten
Magnus Læssøe Stephensen (1903-1984). Han havde på samme måde hentet inspiration fra en studierejse til Japan, mens mange af hans design er udført i materialer der passer perfekt ind i den nordiske indretning.
Se hele den skønne 16PLUS serie her.