NYHED // Aaro fra DCW

17. januar 2020
NYHED // Aaro fra DCW
Bag de alsidige lamper Aaro fra DCW, står den unge tyske designer Simon Schmitz. Hans ønske om at skabe en lampe med en flyvende bevægelsesfrihed, ledte ham hen til det oplagte; Den perfekt runde kugle. Kuglen har ingen begrænsninger – hverken højre eller venstre, op eller ned. Ved at anvende kuglen som et led på lampen har han skabt en lampe, der let justeres og tilpasses i forhold til behov.

Med sine tynde rør og runde detaljer opnår lampen et let og elegant look, med et industrielt og stilrent udtryk. Perfekt i den skandinaviske indretningsstil, hvor minimalisme og funktionalitet vægter højt.

Simon Schmitz har skabt den perfekte balance i både vægt og design, med den simple skærm i den ene ende og en rund kugle som lampens modvægt, i den anden ende. Den fårs som både loftlampe, væglampe og bordlampe. Både væg- og loftlampen giver fleksibilitet i forbindelse med sofahjørnet og over arbejdsområdet, hvor der er behov for at justere lyset præcis derhen hvor behovet opstår. På et skrivebord, enten i hjemmet eller på kontoret, giver lampen på samme måde frihed til at flytte lyset efter ønske.

Den gennemtænkte lampe passer perfekt ind i DCWs kollektion af flotte lamper, med fokus på detaljerne og inspiration fra fortidens tidløse klassikere. Hos DCW siger de selv, at alle deres lamper har tre ting til fælles; Der er gået fra en idé, til at blive designet og derefter smukt udført.

Se hele den afbalancerede Aaro serie fra DCW her