Rime Pendel // Ny stilfuld glaspendel fra Muuto

4. juni 2020
Rime Pendel // Ny stilfuld glaspendel fra Muuto
Den enkle og minimalistiske glasskærm ses efterhånden i mange forskellige variationer, men Rime Pendlen fra Muuto skiller sig i den grad ud fra mængden. Lampens karakteristiske form er inspireret af formen på et agern, mens lampens frostede overflade leder tankerne hen på is og rim. Den er både klassiske og moderne i sit udtryk, hvorfor den også passer ind i alle miljøer – privat såvel som offentligt.

Rime Pendlen har været længe undervejs. Fra de færdige skitser lå på tegnebordet til den blev sat i produktion, gik der hele fire år. Opgaven om at finde en producent, der kunne levere den ønskede form i den ønskede kvalitet, var ikke let at løse. Det lykkedes til sidst at finde en producent i Polen, hvor den mundblæste glaskugle bliver produceret i dag.

Vælg mellem fire forskellige størrelser, fra den lille pendel med en diameter på 12 centimeter, til den største pendel på hele 45 centimeter. Hver enkelt lampe er smuk i sig selv, men tager sig fantastisk ud i en klynge af flere lamper i forskellige størrelser, placeret i forskellige højder. Den fås desuden med et ophæng og ledning i enten sort, hvid, grå eller orange.

Se hele udvalget af Rime Pendler fra Muuto her