Den smukke
Silhuet Pendel er kendetegnet ved det bløde kurvede former. Den blev designet af
Jo Hammerborg i 1977 og er i 2020 blevet relanceret af
Fritz Hansen. Det sker som en hyldest til den prisvindende designer, i forbindelse med hans 100års jubilæum. Lampen har derfor Hammerborgs signatur og et særligt 100års mærke indgraveret på indersiden af lampens skærm.
Det kræver absolut præcision at udforme lampens form, som bliver håndoptrukket af de bedste håndværkere. Der kan derfor forekomme små forskelle i overfladen, hvilket blot er en del af lampens unikke design. Lampen er udført i messing – enten med et børstet eller poleret finish. Med tiden vil messing opnå en helt naturlig patinering og ændre karakter. Patinering af messing er det nye ”sort” i indretningen og lampen giver derfor ikke kun et varmt lys, men også en unik og personlig stil i hjemmet.
Jo Hammerborg
Jo Hammerborg var et udtalt idémenneske, der gennem hele sit liv igangsatte og udviklede idéer, som han virkelig brændte for. Han voksede op i udkanten af Randers, hvor han blev uddannet sølvsmed, studerede på kunstakademiet og arbejde senere som sølvsmed hos Georg Jensen. Han blev ansat som designchef hos Fog & Mørup i 1957, hvor han arbejde frem til 1980.
I privatlivet var Jo Hammerborg en aktiv og meget alsidig sportsmand, der sideløbende med sin karriere bl.a. var pioner inden for faldskærmsudspring og flyvning. På tragisk vis var det hans store passion for faldskærmsudspring som kostede ham livet, da han i en alder af blot 62 år omkom i en ulykke.
Lampen kan købes her I både poleret og børstet stål