Flos Skygarden Pendel – Din personlige have i himmelen

18. april 2021
Flos Skygarden Pendel – Din personlige have i himmelen
Med afsæt i devisen om, at mindre ofte kan mere, er vi stolte og glade over nu at kunne præsentere den smukke Skygarden lampe i en mindre, men om muligt mere elegant størrelse. Den smukke pendellampe er nu blevet endnu mere alsidig og kan let tilpasses mindre lokaler med lavere til loftet. På trods af det reducerede omfang har den nye Skygarden ikke mistet så meget som et gram af sin magi. Den næsten barokke charme står stadig i yndefuld kontrast til den rene nøgne yderside. Lampens unikke design blev i 2008 belønnet med både årets Edida pris samt en Red Dot Award samme år.  

Lampen er sprunget ud af hovedet på hollandske Marcel Wanders, der ønskede at bevare den fantastisk antikt-dekorerede loftornamentering i sit tidligere hjem. Det gamle lofts smukke bladning af blade, bær og blomster kan nu komme hele verden til glæde. Den smukke himmelhave sidder gemt under den minimalistiske semisfære, hvor vegetationen bader sig i det diffuse lys fra en elektriske sol. Marcel Wanders’ lampe skaber en multilagret kontrasteffekt mellem moderne og klassisk samt mellem det organiske og det syntetiske. Uanset om den fås i den klassiske hvid, organiske brun, glamourøst guld eller slående sort vil en Skygarden pendel gøre et stort indtryk i ethvert hjem klassisk såvel som moderne.

Alle de smukke skygarden lamper kommer fra italienske Flos, der siden 1962 har produceret klassiske lamper af højeste kvalitet. Skygarden er Flos, når det er bedst. God og behagelig belysning i en yndefuld og unik indpakning. Lampen spreder et flot lys og gør et stærkt indtryk alene, men i sit nye smallere format kan skygarden pendel med fordel ophænges i par for at skabe et mere dynamisk og levende lys. Både køkkenet, stuen og soveværelset vil med pryd kunne bære en Skygarden, der vil give ethvert rum et umiskendeligt touch af klassisk luksus blandet med moderne stil.

Se den smukke Skygarden Pendel her