Nu kommer danske Herstal endelig til Designlite!

23. februar 2022
Nu kommer danske Herstal endelig til Designlite!
Det er med største fornøjelse, at Designlite byder kærligt og varmt velkommen til danske Herstal. Det velkendte belysningsbrand havde sin start i 1987, hvor Martin og Lotte Herstal primært solgte halogenbelysning fra deres lampebutik i Odense. De havde en drøm om, at de en dag ville kombinere elegant design med gennemtænkt belysning, hvilket også er det, der kendetegner dem den dag i dag.

Når man hører om Herstal, tænker man dansk design med sans for detaljen og det gode lys, og det er derfor ikke tilfældigt eller overraskende, at Herstal pryder i mange hjem over hele Nordeuropa. Herstal har i mange årtier været i en rivende udvikling, og med over 50 medarbejdere, en række interne designere og med det nye køb af Svenske Belid kan det kun fortsætte i den samme retning.

Herstal sørger hele tiden for at være på forkant med tidens trends og tendenser indenfor belysning, som udmunder sig i forskellige designs og udtryk. Dette gør de blandt andet gennem løbende samarbejde med forskellige designere, som hver især kan bidrage med noget nyt, og derfor evner Herstal at favne bredt, da de tilbyder et væld af originale og tidløse designs – men frygt ej, du vil altid kunne genkende træk fra tidligere lamper i brandet, ved eksempelvis brugen af det nydelige hvide opalglas, som spreder et behageligt og flot lys.  

Den brede kollektion af unikke og tidløse Herstal lamper gør også, at de har en lampe til enhver smag og et ethvert belysningsbehov. Her kan du blandt andet nyde godt af moderne, dansk design med Herstal Evoke serien, Herstal Vienda serien eller Herstal Ballon serien, som passer perfekt til alle type indretningsstile, og specielt godt i de moderne og minimalistiske. Fælles for alle Herstal lamper er fokusset på den gode belysning og et spændende, energisk design, så om du leder efter en Herstal gulvlampe, bordlampe, væglampe, lysekrone eller noget helt femte, vil du med garanti kunne finde noget i deres sortiment, som passer perfekt til netop dit hjem.

I dag fylder bæredygtighed og miljøvenlige løsninger i alle aspekter af vores liv på tværs af kloden, og selvfølgelig også når det kommer til en designproces. Derfor arbejder Herstal med energibesparende teknologi i deres lampedesigns, hvilket betyder, at deres lamper kan fås med spare- eller LED-pærer, så du får en energieffektiv løsning, uden at skulle gå på kompromis med det gode lys. Med en lampe fra Herstal, får du et enestående, funktionelt design i høj kvalitet, med fantastisk lys og en høj æstetisk værdi til din boligindretning.

Se alle de enestående Herstal lamper her