Louis Poulsen udvider ikonisk lampeserie | Tag et kig på de nye NJP Mini bordlamper her

29. juni 2022
Louis Poulsen udvider ikonisk lampeserie | Tag et kig på de nye NJP Mini bordlamper her
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen forkæler os endnu engang i 2022! I denne omgang skyldes det, at de har udvidet deres udsøgte sortiment med NJP Mini bordlamperne, gennem et samarbejde med det anerkendte japanske designstudio Nendo. Dette har resulteret i en nedskaleret version af NJP bord, som er en moderne fortolkning af en klassisk og fleksibel arkitektlampe.

Louis Poulsen bestræber altid efter at designe lamper og forme lys, der skaber en stemning, som man føler sig godt tilpas i – både indenfor og udendørs – hvor deres produkter altid skal leve i synergi med de omgivelser, som de pryder, hvor de ligeledes afgiver et diffust, blødt og behageligt lys. Dette har de formået siden grundlæggelsen i 1874, hvor deres forankring i den skandinaviske designtradition også har medført, at de gentagende gange har lanceret designikoner, der har etableret dem som en af de vigtigste internationale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning.

Dette må siges også at være lykkedes for dem denne gang med de nye NJP Mini bordlamper, hvor de har formået at finde balancen mellem form og funktion! De enestående bordlamper er nemlig yderst funktionelle samt udstyret med et blødt, afrundet og minimalistisk formsprog, som gør, at de kan passe ubesværet ind i alle boligindretninger. Her er skrivebordet, vindueskarmen, reolen, loungeområdet og natbordet blot nogle af de mest oplagte placeringer i både det private og offentlige rum, hvor bordlampen både skaber en ideel belysning samt blikfang i rummet.

Derudover kommer lampernes funktionalitet blandt andet til udtryk med den indbyggede timerfunktion, som gør, at det bløde, blændfrie, behagelige og nedadrettede lys automatisk slukker efter fire eller otte timer. Ligeledes kan du også justere på lampeskærmen via den karakteristiske åbning på bagsiden af skærmen, som gør det muligt både at indstille det organiske lampehoved samt lampearmen, der desuden kan rotere 342° om egen fod, hvilket gør det nemt for dig at målrette din belysning.

Du kan få NJP Mini bordlamperne i hele syv forskellige flotte farver, heriblandt både den velkendte sorte, hvide og lys aluminium grå nuance samt i fire nye varme farver, herunder rosabrun, sart rosa, petroleumsblå og taupe, som alle tilføjer et tidløst touch til det stilrene design. Pryd derfor dit hjem med en vidunderlig NJP Mini bordlampe, og få et æstetisk indretningselement samt funktionel belysningskilde samlet i én lampe!

Se hele NJP Mini serien fra Louis Poulsen her