Oblique serien fra Flos udvides med nye gulvlamper!

13. juli 2022
Oblique serien fra Flos udvides med nye gulvlamper!
Til alle jer, der har haft den store fornøjelse af at stifte bekendtskab med italiensk design fra øverste hylde, og til jer, der endnu ikke har haft muligheden, så har vi spændende nyt på shoppen. Italienske Flos har nemlig vendt snuden tilbage mod en gammel klassiker og introduceret en ny udgave af deres Oblique bordlampe, som de har lavet i samarbejde med den belgiske designer Vincent Van Duysen. Med dette nye design har designeren skabt en moderne lampe, som fortolker den klassiske arkitektlampe, og skabt et professionel design med en hjemlig sjæl.

I 2020 kom Oblique bordlampe designet første gang på markedet, og taget dens høje funktionalitet samt æstetiske, minimalistiske og stilrene design i betragtning, så er det ingen overraskelse, at de har valgt at udvide på netop dette design. I 2022 har de derfor formået at omsætte de flotte, karakteristiske træk fra bordlampen over til en gulvlampe, som bærer det samme præg som det originale design – dog en smule større i proportionerne. Præcis som bordlampen kommer gulvlampen også i et hav af flotte farver, så du kan få præcis den nuance, der matcher din stil allerbedst. Lampens minimalistiske design og alsidige funktioner gør samtidig, at lampen ubesværet kan passe ind i både professionelle og private miljøer.

Præcis som bordlampen er også gulvlampen udstyret med det samme patenterede asymmetriske lys, som sørger for en optimal lysfordeling i rummet. Så uanset om gulvlampen er placeret ved siden af sofaen, i den hyggelige læsekrog eller på kontoret, da får du et blødt og behageligt lys, der ikke er blændende for dig og dine gæster. Du kan samtidig justere på lysintensiteten efter dit behov og humør ved brug af afbryderen under lampehovedet, så du kan sætte den ønskede belysning og stemning. Gulvlampen kommer ligeledes i to udgaver, enten med en 2700 eller 3000 Kelvin, så du har mulighed for selv at vælge hvilken lysfarve, der passer bedst til dit temperament. Gulvlampen kan også fås både med eller uden integreret USB-C indgang på foden af lampen, som gør, at du let og elegant kan oplade dine elektroniske enheder, hvis de er kompatible med denne form for oplader.

Så pryd dit hjem med et udsøgt design fra Flos, der i den grad indkapsler kvalitetsprædikatet ”Made in Italty”.

Se alle de nye, flotte Oblique Gulvlamper her