Vaskeægte designklassiker fra Pandul og Hans J. Wegner udkommer i jubilæumsudgave // Se den nye og unikke Wegner Hejsependel her

12. september 2022
Vaskeægte designklassiker fra Pandul og Hans J. Wegner udkommer i jubilæumsudgave // Se den nye og unikke Wegner Hejsependel her
Det er noget af et fejringsår for flere danske designbrands, og nu kan vi igen introducere en spændende nyhed i anledningen af et jubilæum. I denne omgang er det danske Pandul, som lancerer en specialudgave af en af deres største klassikere, nemlig Wegner Hejsependlen, i en ny, eksklusiv udgave – tilgængelig i en begrænset periode. Det er derfor en kæmpe fornøjelse, at vi her på shoppen nu kan byde velkommen til netop Wegner Hejse Pendel Edition Sixty.

Designeren bag denne designklassiker er den anerkendte, danske designer Hans J. Wegner, som introducerede det ikoniske design for første gang i 1962 til den årlige Snedkermestrenes Efterårsudstilling i København. Denne begivenhed eksisterer forsat i dag, og det gør Wegners Hejsependel i den grad også, og i dag er den præcis ligeså relevant og mere populær end nogensinde før i både nationale og internationale boliger. Siden den for første gang kom på markedet i 1962 har den været håndlavet i Danmark uden ophold, hvilket også er blandt årsagerne til dens indiskutable appel og unikhed. Wegner overdrog produktionsrettighederne til Pandul i 1988, hvilket markerede begyndelsen på et tæt og produktivt samarbejde, der har produceret en perlerække af Hejsependler i diverse materialer og farver.

Præcis som de øvrige Hejsependler er også denne nye specialudgave kendetegnet ved den karakteristiske lampeskærm og klassiske bøjlehåndtag, der både fungerer som en dekorativ detalje og et praktisk element, der gør det nemmere at hejse lampen uden at skulle røre ved selve lampen. Ved brug af håndtaget kan du nemt og hurtigt ændre på lampens højde og dermed bedre målrettet lyset perfekt efter dine behov og sørge for, at lyset ikke blænder dig og dine gæster. Denne jubilæumspendel adskiller sig dog fra resten af Wegner Hejsependel porteføljen, da den helt ekstraordinært har en højglansrød bøjle, en rød ledning samt special glasblæst overflade på skærmen, der tilsammen skaber en unik og fuldendt pendel, der kan passe ind i enhver indretningsstil, hvor den pynter perfekt over spisebordet!

Se alle de skønne Hejsependler fra Hans J. Wegner her