Lampeskærm hylder Den Lille Prins af Antoine de Saint-Exupéry | Se Butler fra Umage

1. december 2022
Lampeskærm hylder Den Lille Prins af Antoine de Saint-Exupéry | Se Butler fra Umage
Er Butler formet som en hat, eller er den faktisk formet som en boaslange, der buler på maven, fordi den er ved at fortære en hel elefant?

Det lyder måske mærkeligt, men netop det spørgsmål er helt centralt i bogen Den Lille Prins af Antoine de Saint-Exupéry – en bog, som har inspireret netop Butler-skærmen fra Umage. Fortælleren i historien kan huske, da han var et barn, og tegnede den forspiste slange. Han spurgte altid voksne, om de blev bange, når han viste dem slangen, men det gjorde de aldrig, for de var sikre på, at tegningen var en hat – og så mente de i øvrigt, at fortælleren hellere skulle studere geologi, grammatik eller lignende i stedet for at tegne uhyggelige slanger.

Lampeskærmen er lavet i mælkehvidt opalglas, og er tegnet af den italiensk-franske designer Luigi Vittorio Cittadini. Kender man til Cittadinis univers, ved man også, at han godt kan lide at referere litterære værker, som han eksempelvis gør med Around The World lamperne og Jules Vernes Fem Uger i Ballon – og Butler er ingen undtagelse.

Fortælleren møder Den Lille Prins i Saharaørkenen efter han er blevet voksen, og finder ud af, at Den Lille Prins, præcist som han selv gjorde, ser tegningen som en slange med en elefant i maven, og slet, slet ikke som en hat, som voksne ellers normalt gør, hvortil prinsen fortæller fortælleren, at: ”alle voksne engang var børn.. men kun få husker det.”  

Brug Butler i stuen eller køkkenet, hvor dens behagelige, bløde og diffuse lys med sikkerhed vil sætte din indretning i et skønt lys – eller brug i et læsehjørne, hvor den lille litterære reference uden tvivl passer perfekt ind. Skærmen giver et hyggeligt og lunt lys, og selv når pæren indeni er slukket, minder formen dig om aldrig at glemme den barnlige intuition.

Skærmen passer til alle E27 ophæng og stativer fra UMAGE – men vi anbefaler UMAGE Rosette Ophæng, UMAGE Cannonball Cluster og UMAGE Santé.

Se Butler her!