LE KLINT lancerer klassisk Lamella design med nyt, moderne touch!

29. december 2022
LE KLINT lancerer klassisk Lamella design med nyt, moderne touch!
Det er med stor forventningsglæde og spænding hos os lampeentusiaster, når der kommer nyheder fra danske LE KLINT. Det er derfor også svært at få armene i tiden, da de endnu engang forkæler os med nye, flotte lanceringer af en velkendt klassiker.

I denne omgang er det Lamella serien, der bliver udvidet i form af en ny bordlampe, en gulvlampe og pendler i adskillige størrelser, som alle er karakteriseret ved det klassiske foldehåndværk, som er en del af LE KLINTs unikke design-DNA. Til forskel for de eksisterende lamper i Lamella serien fås de nye tilføjelser med en nydelig metal detalje i sort aluminium, hvilket giver dem et moderne og eksklusivt strejf, der ubesværet kan integreres i de fleste hjem uanset generation eller nation.

LE KLINT er en etableret designvirksomhed, der siden grundlæggelsen i 1943 har været en af landets fornemste ambassadører for dansk design og håndværk, hvor særligt deres klassiske foldeteknik har gjort dem genkendelige og anerkendte på verdensplan. Det er derfor også naturligt, at designduoen Hallgeir Homstvedt & Jonah Takagi har samarbejdet med netop LE KLINT i skabelsen af disse lamper, da de er designet med udgangspunkt i LE KLINTs klassiske foldehåndværk. Lamella lamperne er fremstillet ved PLICA-teknikken, som er en gammel produktionsteknik, der er lykkedes at genskabe og praktisere i dette unikke og stilrene design.  

Du kan anvende de nye Lamella lamper overalt i dit hjem, eksempelvis over spisebordet, i vindueskarmen eller ved siden af sofaen, hvor den lyse plast skærm sørger for en god, behagelig og blændfri belysning. Du kan med fordel kombinere de nye Lamella lamper, for et unikt og dekorativt designudtryk i din indretning, som utvivlsomt vil skabe blikfang og beundring!

Se alle lamperne i Lamella serien fra LE KLINT her