Den bærbare bølge har bevæget sig over Muuto – Oplev de nye Ease Portable Bordlamper!

26. januar 2023
Den bærbare bølge har bevæget sig over Muuto – Oplev de nye Ease Portable Bordlamper!
I dag har de fleste belysningsvirksomheder så småt kastet sig over det bærbare design – og hos Muuto er det bestemt også tilfældet i foråret 2023. I samarbejde med den talentfulde, hollandske designer Johan Van Hengel har de nemlig lanceret en fantastisk serie af bærbare bordlamper, som du kan placere alle de steder, hvor det passer dig.

Den danske belysning bryster sig af at skabe enestående produkter i samarbejde med særligt udvalgte designere fra hele verden, hvorfra de blandt andet får nye perspektiver, hvilket deres navn ”Muuto” også refererer til på finsk. Senest har de med Johan Van Hengel skabt den nye bærbare serie under navnet Ease, hvilket også perfekt beskriver den lethed, som designet både tilføjer til rummet og har fysisk, da den ikke vejer specielt meget og derfor let kan flyttes rundt på efter dine skiftende behov og ønsker. Du kan derfor prøve lampen af mange forskellige steder i din indretning, og du kan faktisk også tage den med udenfor, da den også har en IP54 tæthedsgrad og kan derfor tåle direkte vand og støvpartikler. Du behøver derfor ikke sætte sig fast på blot én enkelt placering, men derimod nyde godt af dens bløde, behagelige lys overalt.  

De nye Ease lamper er i den grad forankret i den skandinaviske designtradition med deres ydmyge, minimalistiske udtryk, rene linjer og ikke mindst høje funktionalitet, som blandt andet kommer til udtryk gennem det integrerede LED lys, som du kan indstille på enten 100, 50 eller 25% lysstyrke. På 100% kan lampen holde strøm i 8 timer, på 50% kan den holde strøm i 16 timer, og ved 25% intensitet får du lys i hele 29 timer. Så du kan justere lyset perfekt efter dit behov for enten fokuseret eller afslappet belysning.

Derudover fås de nye Ease bordlamper også i fire skønne nuancer, herunder Taupe, Black, Grey og Light Blue, så du også frit kan vælge den lampe, der passer allerbedst i din interiør.

SE ALLE DE SKØNNE EASE PORTABLE BORDLAMPER HER