Askman Design

Det danske brand har gennem mere end 100 år skabt møbler med fokus på kvalitet, æstetik og funktion. De har senere taget belysning ind i deres sortiment, hvor de smukke Iconi lamper er det perfekt match med Askman Design; Funktionelt design, hvor kvaliteten er i højsæde og det æstetiske spiller en væsentlig rolle.

De to populære lamper; Iconi Diamond væglampe og Iconi Zaphir væglampe har et formsprog, der skiller sig ud i udvalget af lamper til udendørs belysning. De geometriske former giver lampen et elegant og spændende udtryk, der både kan anvendes indendørs og udendørs.

Iconi lamper hos Askman Design

Iconi startede i 2004 med at designe lamper og blev senere en del af Askman Designs kollektion. Ligesom Askman Design er Iconi et dansk brand, der siden starten har haft fokus på den høje kvalitet samt det funktionelle og æstetiske design. Iconi passer derfor let ind i Askman designs DNA af design, der fanger opmærksomheden og taler til sjælen.

På terrassen giver Iconi lamperne et stemningsfuldt lys til de sene sommeraftner, samt et skulpturelt udtryk i både design og spillet mellem lys og skygge. Monter dem på facaden for et dekorativt og indbydende lys eller anvend den indendørs i stuen eller som anderledes belysning på badeværelset.

Ifølge designerne bag Iconi lamperne; Finn Kjærulf, er behovet og ønsket om at skabe varm og funktionel belysning, en egenskab der kom med fødslen. Design er ikke blot et arbejde, men en del af personligheden.

Som ung levede Finn i Grønland, hvor den ekstreme, storslåede og dynamiske natur blev lagret i hans sind. Den har kontinuerligt været en inspirationskilde for hans design, hvor det klare formsprog simulerer det smukke lys. Naturens lys skaber mange stemninger og følelser – is og solens stråler er elementerne der er ligger til grundlag for både Zaphir lampen og Diamond lampen. Lyset danner en vifteformede lysrelieffer, der skifter i intensitet og karakter, og giver en fornemmelse af solens stråler, der kigger frem mellem skyerne.